Plages du af og til af selvbegrænsende tanker og forestillinger om dig selv, om andre og om dine muligheder i livet?

Sidder du af og til uhjælpeligt fast i gamle roller, vaner og reaktioner?

Bekymrer du dig lidt for meget, forholder dig overdrevent skeptisk til andre, eller tvivler på dig selv og dine evner?

Ja, så har du fået tanke-virus!

Et virus er kendetegnet ved, at det ikke har noget liv i sig selv. Det er en slags kode, som bruger det levende materiale i kroppen til sine ubehagelige projekter.

På samme måde med tankevirus. Det er en slags fejlkodninger, som vi i løbet af livet har fået indprogrammeret i form af normer, dogmer, selvbegrænsende tanker og negative selvbilleder.

Når vi køber en computer, sørger vi for, at der er et virusprogram på den, så vi ikke hele tiden bliver inficeret med destruktive virus. Men med verdens mest kraftfulded computer, nemlig den menneskelige hjerne, følger der desværre ikke noget virus-program med. Derfor er vi nødt til at gå til terapi, selvudvikling eler seriøs life coaching for at få luget ud i tankebanerne og de smertefulde følelser, som følger med.

Men meditation kan også være med til at holde den psykiske harddisk ren.

Få mere indblik i hvordan i det følgende lille videoklip, som varer ca. 7 minutter.

mange kærlige hilsener

Ole Vadum Dahl

Link til videoklip.

Læs iøvrigt mere om ID Meditation på www.idmeditation.dk

I min lille serie blogindlæg om selvfølelsen er vi nu nået til selvværdet.

I modsætning til selvtillid, der er baseret på vores status, og det vi kan, er selvværdsfølelsen i højere grad baseret på vores livsværdier og vores oplevelse af formål med vores liv.

Der er ifølge min erfaring to vigtige forudsætninger for en god og solid selvværdsfølelse:

for det første er det vigtigt, at vi ved, hvad vi står for som mennesker, at vi har gjort os klart, hvad vi oplever som væsentligt og værdigt, og at vi vel at mærke også i et vist omfang er i stand til at efterleve vores værdier.

For det andet giver det os en følelse af selvværd, når vi oplever, at det vi bruger livet til, er meningsfuldt og har et større formål.

Når jeg som life coach eller psykoterapeut igennem årene har hjulpet mennesker med at opbygge en god og positiv selvværdsfølelse, har jeg derfor typisk hjulpet dem med:

1. At finde ud af, hvad de stod for som mennesker, dvs. hvad de oplevede som vigtigt og værdigt i deres liv, og hvad de gerne ville kendes for.

2. At få de nødvendige livskunstværktøjer til at kunne efterleve deres egne værdier. Hvis vi bare opstiller høje idealer uden at kunne leve dem, fører det bare til selvkritik og en endnu værre selvfølelse.

3. At finde ud af, hvad deres livsformål og personlige kald i livet var.
Når vi bruger vores liv på noget som føles vigtigt og måske endda tjener et "højere formål", giver det os en følelse af værdi og mening med vores eksistens.

Og det er selvsagt også noget af det, vi på ID Academy uddanner vores kommende psykoterapeuter og life coaches til at kunne assistere deres klienter med, samtidigt med at de under uddannelsesforløbet selv får højnet selvværdet ganske betydeligt.

Læg mærke til, at selvværdsfølelsen har mulighed for at være meget mere "solid" og stabil end selvtilliden.
Selvtillid kan mistes, fordi den er baseret på vores evner, færdigheder og status.

Selvværd derimod er baseret på noget, som er uafhængigt af, hvad vi kan præstere, hvordan vi ser ud, eller hvilken formel status vi har.

Uanset om vi er gode til at male, synge, flirte, springe i trampolin eller noget helt andet, kan vi føle et selvværd, fordi selvværdet er baseret på de værdier, vi står for som mennesker og vores villighed til at efterleve dem.

Hvis det eksempelvis er en værdi for mig, at jeg gør det bedste jeg kan, uanset hvad jeg laver, vil selve forsøget i sig selv højne mit selvværd.

Hvis det er en værdi for mig at være ærlig og autentisk overfor andre, vil det have en positiv indvirkning på min selvfølelse, når jeg eksempelvis tager mod til mig og viser hvem jeg på godt og mindre godt er som menneske.

Hvis det er en værdi for mig at være empatisk og hjælpsom overfor andre, vil selvværdet få et nyk opad, når jeg lige sætter mig selv til side og giver en hjælpende hånd til et medmenneske.

Og læg mærke til, at intet af det ovenstående er afhængigt af særlige talenter eller færdigheder.

Og jeg tror, vi alle har et eller flere "kald" eller formål med vores liv. Der er noget, som vil føles vigtigt og meningsfuldt, og som vil give os følelsen af, at vores liv ikke er tilfældigt, men at vi tvært imod gør en forskel.

For nogle af os er det at bidrage til vores samfund som sundhedspersonale, soldater, politibetjente, redningsfolk, skolelærere eller noget helt andet.
For andre er det at skabe æstetik gennem kunst, arkitektur og håndværk.
For nogle af os er det at give gode og sunde livsværdier videre til vores børn og sørge for en god og tryg opvækst for dem.
Og for andre af os føles det som vores kald, når vi som psykoterapeuter er i stand til at hjælpe mennesker med at komme ud af personlige kriser og med at genfinde livsglæden, eller når vi som life coaches kan hjælpe andre mennesker med at få noget mere ud af deres liv og gøre deres drømme til virkelighed.

Værdier og personlige kald er forskellige fra menneske til menneske. Men fælles for os alle er, at bevidstheden om og villigheden til at leve vores værdier og kald i livet, giver os et højere selvværd.

I mit næste blogindlæg vil jeg komme ind på en helt tredje slags selvfølelse, som på væsentlige punkter adskiller sig fra både selvtillid og selvværd, og som er den dybeste og mest "robuste" oplevelse af os selv, som vi overhovedet kan opleve.


mange kærlige hilsener
Ole Vadum Dahl

Har du selvtillid?

| Ingen kommentarer | Ingen 'spor indlæg'

Som du sikkert ved, har jeg bl.a. i mine sidste to bøger skrevet en del om begrebet identitet og forskellige slags selvfølelse, og hvad de betyder for både selvudvikling og for vores livskvalitet og livsglæde.

Vi taler indenfor terapi, coaching og selvudvikling rigtig meget om selvfølelsen, om ego, selv, sjæl, essens, osv. osv., men hvad mener vi egentlig med det?

Jeg er blevet opfordret til at lave en lille serie blogindlæg, hvor jeg forklarer lidt om, hvad jeg forstår ved de forskellige slags begreber og tilsyneladende forskellige slags selvfølelse. Dette indlæg er det første af slagsen.

Jeg skelner mellem tre slags selvfølelse:

1. Selvtillid,
2. selvværd og
3. den essentielle selvfølelse.

Og lad mig lige understrege endnu en gang, at jeg ikke har patent på de følgende definitioner. Så tag dem som min personlige udlægning.

I dette første indlæg vil jeg give en definition på begrebet selvtillid. Min udlægning af de to andre former for selvfølelse følger i kommende indlæg.

Selvtillid:

Selvtillid er den selvfølelse, som er baseret på, hvad vi er i stand til eller ikke i stand til.

Når jeg eksempelvis er god til et eller andet, har opnået en bestemt status eller har præsteret noget særligt, vil det typisk give mig en god selvtillid.

Der hvor jeg falder igennem, ikke når mine mål eller i det hele taget ikke føler at jeg præsterer det, jeg gerne ville, eller det andre forventer af mig, ender jeg der imod op med en dårlig selvtillid.

Så vores selvtillid er med andre ord den selvforståelse vi på godt og ondt har dannet på baggrund af, hvor godt vi præsterer.

På den ene side er en god selvtillid en vigtig forudsætning for et godt liv. Jo mere "selvtillids-kapital" vi har i livets bank, jo mere tør vi "investere" i livet. Og hvo intet vover, intet vinder! -

På den anden side er selvtillid en lidt skrøbelig form for selvfølelse.
Vi kan miste en bestemt evne, færdighed eller status, som giver os selvtillid, og dermed svækkes selvfølelsen.

Som barn lå en stor del af min selvtillid eksempelvis i mit talent for at tegne og male. Her kompenserede jeg i udstrakt grad for min manglende selvtillid omkring typiske drengeaktiviteter som fodbold og andre former for sport. Dem var jeg mildest talt ikke god til.

Men da jeg så som ca. 17-årig mistede det meste af mit syn, var det så som så med selvtilliden som tegner.

Mange mennesker genererer også en vis selvtillid gennem deres gode udseende. At være en attraktiv mand eller kvinde kan bestemt godt give en god selvtillid.
Men hvad sker der med en selvtillid, der er baseret på udseendet, når strækmærker, appelsinhud og rynker sætter ind, for slet ikke at tale om ølmaven, bollehåndtagene og andre overflødige kilo?

Og sommetider baserer vi vores selvtillid på, hvor gode vi er på jobbet eller som næsten perfekte forældre.

Men hvad sker der så med selvsamme selvtillid, når vi mister jobbet, eller når ungerne flyver fra reden og får andre interesser end deres lidt omklamrende forældre?

Så hvis vi ensidigt identificerer os med vores status, vores udseende eller det vi er gode til, kan det med andre ord være en ustabil form for selvfølelse, fordi stort set enhver evne, færdighed eller status kan mistes igen.

Selvværdsfølelsen derimod er lidt mere solid, som jeg vil komme ind på i det næste blogindlæg.

Men vi kan efter min mening ikke komme udenom begrebet selvtillid i en personlig udviklingsproces, eller når det gælder livskvalitet generelt. Mennesker der i spiritualitetens og ydmyghedens navn ser skævt til selvtillid under påskud af, at det "bare er ego", ender ofte op med enten at blive unødvendigt overfølsomme. Eller også kommer det "fornægtede ego" til udtryk som spirituel indbildskhed og opblæsthed.

Det kræver faktisk et godt og velintegreret ego, hvis vi i psykisk forstand skal have råd til at droppe egoet. Så selvtillid er ifølge min erfaring både en forudsætning for vores personlige og spirituelle udvikling generelt og for vores livskvalitet i særdeleshed.

Inden jeg i nogle af de kommende blogindlæg giver nogle ideer til, hvordan vi igennem terapi, coaching og selvudvikling kan arbejde med vores selvtillid, vil jeg i de næste to indlæg også lige fortælle om min forståelse af selvværd og den essentielle selvfølelse.

mange kærlige hilsener

Ole Vadum Dahl

  • ER vi bare selvoptagede, når vi beskæftiger os med selvudvikling?
  • Er optagetheden af at finde "hjem i os selv" bare en moderne form for selvfrelse?
  • Er den epoke ikke ved at være slut, hvor vi dyrker individet og vores egne egoistiske drømme og ønsker?

Det kommer sandelig an på, hvad det er for en slags selvudvikling, vi taler om.

For mig er reel selvudvikling ikke bare en form for legaliseret narcissisme.
Selvudvikling i ordets egentlige betydning er at fremelske det vi dybest set er, altså vores menneskelighed. Og det er bestemt alt andet end et ego-trip.

Når vi kommer i dybere kontakt med vores essentielle selv, vil vi opleve, at medfølelsen med og kærligheden til andre vokser. Jo mere vi er i kontakt med vores spirituelle kerne, jo mere forbundet vil vi være med andre mennesker. Det gælder ikke mindst dem vi holder af.

Det betyder også, at de positive indre forandrigner vi laver, vil kunne mærkes af vores nærmeste. Og afstanden er ingen hindring.

Her er en smuk lille beretning fra Mette Marie, en af vores coach-studerende, der fik et slående eksempel på det ovenstående efter at have deltaget i vores Selvindsigts-retreat på Drueholm her for nylig.

I forbindelse med både ID Academy's 2-årige life coach uddannelse og 4-årige psykoterapeut uddannelse deltager kursisterne i et 4-dages spirituelt selvindsigts-retreat, som virkelig skaber dybe og varige positive forandringer for deltagerne.

Og som indledning til selvindsigtsprocessen underviser jeg deltagerne i, hvordan vi kan bruge en for de fleste af os glemt fysisk "slippe-refleks" til at give slip på både følelsesmæssige spændinger og frigøre os fra fastlåste roller og ufrivillige personlighedssiders kontrol over os.

Vi laver her en meget simpel øvelse, hvor deltagerne træner slipperefleksen ved at holde en blyant frem foran sig og give slip på den flere gange. Senere får alle en stærk oplevelse af, hvordan vi kan bruge den selvsamme refleks til at sætte os fri af følelsesmæssige temaer og skabe plads og velvære i sindet.

Og nu til selve historien, som jeg modtog fra Mette Marie et par dage efter retreatet, hvor hun var vendt tilbage til sit hjem i Luxembourg.
----

Da jeg stod ud af bilen mandag eftermiddag kom min 14 årige søn - Marcus - løbende mig imøde og sagde:
"Mor, gæt hvad jeg lærte her i week enden?" - "Jeg lærte AT GIVE SLIP!" -
"Hvad mener du med at du lærte at "give slip" ? "
"Jo, sådan indvendig. Ligesom hvis man holder på en blyant og giver slip - bare indvendig!" (!!!!)

Mor Mette Marie var bare mundlam - "Jamen, hvornår og hvordan lærte du det?"

"Ved det egentlig ikke - men i løbet af week enden kom det bare til mig. Jeg opdagede at når jeg "gav slip" på spændingen omkring 1. skoledag (I Luxembourg startede skolerne d 14 Sept) - så blev der bare helt stille indeni mig og det gav mere plads. Og det er jeg rigtig glad for."

Det skal siges at Marcus er et højst følsomt gemyt og det er også derfor vi satte ham i en Steiner skole i børnehave klassen. Alligevel er jeg stadigvæk fuld af forundring over dette bevis på den kontakt der er mennesker imellem. I lærte ikke bare mig denne livsstil og attitude - men 1000 km væk sad der en teenage dreng som på et eller andet plan fik en kæmpe gave med i købet!!!

Jeg kan kun endnu engang sige mange, mange tak.

Mette Marie
----

ER det ikke bare en smuk historie?


mange kærlige hilsner

Ole Vadum Dahl

Online mini-kursus om Kærlighed og Parforhold

| Ingen kommentarer


Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom

.

Eller er det? -

Hvis vi ser på,

  • Hvordan vi forelsker os og i hvem,

  • Hvad det er for temaer, som udspiller sig i vores parforhold og kærlighedsliv,

  • Hvad vi længes efter hos vores nuværende eller kommende kæreste,

  • Hvordan vi reagerer følelsesmæssigt på hinanden i parforholdet, og

  • Hvilke typiske konflikter og frustrationer vi havner i igen og igen,

Så er der noget, som tyder på, at barndommen og opvæksten blander sig med voksenlivet og griber forstyrrende ind i vores aktuelle parforhold.

Lever vi ubevidst i vores parforhold efter mottoet "Mor er den bedste i verden" eller "Giftes med farmand, for farmand er så rar"?

Få svarene og lad dig inspirere og provokere af mit lille mini-kursus, som du kan tilmelde dig her.

Vi har klippet 8 lydklip ud fra et foredrag med titlen "At vokse sammen" fra 2002 og organiseret dem som et lille kursus om kærlighed, parforhold og seksualitet, som du kan tilmelde dig gratis.

Hør en kort smagsprøve ved at klikke på linket nedenfor, og hvis du tilmelder dig online kurset, modtager du 7 små lektioner via eMail. Der kommer et par lektioner om ugen, og i hver mail er der så et link til det relevante lydklip.

mange kærlige hilsener

Ole Vadum Dahl