I min lille serie blogindlæg om selvfølelsen er vi nu nået til selvværdet.
I modsætning til selvtillid, der er baseret på vores status, og det vi kan, er selvværdsfølelsen i højere grad baseret på vores livsværdier og vores oplevelse af formål med vores liv.
Der er ifølge min erfaring to vigtige forudsætninger for en god og solid selvværdsfølelse:
for det første er det vigtigt, at vi ved, hvad vi står for som mennesker, at vi har gjort os klart, hvad vi oplever som væsentligt og værdigt, og at vi vel at mærke også i et vist omfang er i stand til at efterleve vores værdier.
For det andet giver det os en følelse af selvværd, når vi oplever, at det vi bruger livet til, er meningsfuldt og har et større formål.
Når jeg som life coach eller psykoterapeut igennem årene har hjulpet mennesker med at opbygge en god og positiv selvværdsfølelse, har jeg derfor typisk hjulpet dem med:
1. At finde ud af, hvad de stod for som mennesker, dvs. hvad de oplevede som vigtigt og værdigt i deres liv, og hvad de gerne ville kendes for.
2. At få de nødvendige livskunstværktøjer til at kunne efterleve deres egne værdier. Hvis vi bare opstiller høje idealer uden at kunne leve dem, fører det bare til selvkritik og en endnu værre selvfølelse.
3. At finde ud af, hvad deres livsformål og personlige kald i livet var.
Når vi bruger vores liv på noget som føles vigtigt og måske endda tjener et "højere formål", giver det os en følelse af værdi og mening med vores eksistens.
Og det er selvsagt også noget af det, vi på ID Academy uddanner vores kommende psykoterapeuter og life coaches til at kunne assistere deres klienter med, samtidigt med at de under uddannelsesforløbet selv får højnet selvværdet ganske betydeligt.
Læg mærke til, at selvværdsfølelsen har mulighed for at være meget mere "solid" og stabil end selvtilliden.
Selvtillid kan mistes, fordi den er baseret på vores evner, færdigheder og status.
Selvværd derimod er baseret på noget, som er uafhængigt af, hvad vi kan præstere, hvordan vi ser ud, eller hvilken formel status vi har.
Uanset om vi er gode til at male, synge, flirte, springe i trampolin eller noget helt andet, kan vi føle et selvværd, fordi selvværdet er baseret på de værdier, vi står for som mennesker og vores villighed til at efterleve dem.
Hvis det eksempelvis er en værdi for mig, at jeg gør det bedste jeg kan, uanset hvad jeg laver, vil selve forsøget i sig selv højne mit selvværd.
Hvis det er en værdi for mig at være ærlig og autentisk overfor andre, vil det have en positiv indvirkning på min selvfølelse, når jeg eksempelvis tager mod til mig og viser hvem jeg på godt og mindre godt er som menneske.
Hvis det er en værdi for mig at være empatisk og hjælpsom overfor andre, vil selvværdet få et nyk opad, når jeg lige sætter mig selv til side og giver en hjælpende hånd til et medmenneske.
Og læg mærke til, at intet af det ovenstående er afhængigt af særlige talenter eller færdigheder.
Og jeg tror, vi alle har et eller flere "kald" eller formål med vores liv. Der er noget, som vil føles vigtigt og meningsfuldt, og som vil give os følelsen af, at vores liv ikke er tilfældigt, men at vi tvært imod gør en forskel.
For nogle af os er det at bidrage til vores samfund som sundhedspersonale, soldater, politibetjente, redningsfolk, skolelærere eller noget helt andet.
For andre er det at skabe æstetik gennem kunst, arkitektur og håndværk.
For nogle af os er det at give gode og sunde livsværdier videre til vores børn og sørge for en god og tryg opvækst for dem.
Og for andre af os føles det som vores kald, når vi som psykoterapeuter er i stand til at hjælpe mennesker med at komme ud af personlige kriser og med at genfinde livsglæden, eller når vi som life coaches kan hjælpe andre mennesker med at få noget mere ud af deres liv og gøre deres drømme til virkelighed.
Værdier og personlige kald er forskellige fra menneske til menneske. Men fælles for os alle er, at bevidstheden om og villigheden til at leve vores værdier og kald i livet, giver os et højere selvværd.
I mit næste blogindlæg vil jeg komme ind på en helt tredje slags selvfølelse, som på væsentlige punkter adskiller sig fra både selvtillid og selvværd, og som er den dybeste og mest "robuste" oplevelse af os selv, som vi overhovedet kan opleve.
mange kærlige hilsener
Ole Vadum Dahl
Seneste i kategorien 20Selvudvikling
Som du sikkert ved, har jeg bl.a. i mine sidste to bøger skrevet en del om begrebet identitet og forskellige slags selvfølelse, og hvad de betyder for både selvudvikling og for vores livskvalitet og livsglæde.
Vi taler indenfor terapi, coaching og selvudvikling rigtig meget om selvfølelsen, om ego, selv, sjæl, essens, osv. osv., men hvad mener vi egentlig med det?
Jeg er blevet opfordret til at lave en lille serie blogindlæg, hvor jeg forklarer lidt om, hvad jeg forstår ved de forskellige slags begreber og tilsyneladende forskellige slags selvfølelse. Dette indlæg er det første af slagsen.
Jeg skelner mellem tre slags selvfølelse:
1. Selvtillid,
2. selvværd og
3. den essentielle selvfølelse.
Og lad mig lige understrege endnu en gang, at jeg ikke har patent på de følgende definitioner. Så tag dem som min personlige udlægning.
I dette første indlæg vil jeg give en definition på begrebet selvtillid. Min udlægning af de to andre former for selvfølelse følger i kommende indlæg.
Selvtillid:
Selvtillid er den selvfølelse, som er baseret på, hvad vi er i stand til eller ikke i stand til.
Når jeg eksempelvis er god til et eller andet, har opnået en bestemt status eller har præsteret noget særligt, vil det typisk give mig en god selvtillid.
Der hvor jeg falder igennem, ikke når mine mål eller i det hele taget ikke føler at jeg præsterer det, jeg gerne ville, eller det andre forventer af mig, ender jeg der imod op med en dårlig selvtillid.
Så vores selvtillid er med andre ord den selvforståelse vi på godt og ondt har dannet på baggrund af, hvor godt vi præsterer.
På den ene side er en god selvtillid en vigtig forudsætning for et godt liv. Jo mere "selvtillids-kapital" vi har i livets bank, jo mere tør vi "investere" i livet. Og hvo intet vover, intet vinder! -
På den anden side er selvtillid en lidt skrøbelig form for selvfølelse.
Vi kan miste en bestemt evne, færdighed eller status, som giver os selvtillid, og dermed svækkes selvfølelsen.
Som barn lå en stor del af min selvtillid eksempelvis i mit talent for at tegne og male. Her kompenserede jeg i udstrakt grad for min manglende selvtillid omkring typiske drengeaktiviteter som fodbold og andre former for sport. Dem var jeg mildest talt ikke god til.
Men da jeg så som ca. 17-årig mistede det meste af mit syn, var det så som så med selvtilliden som tegner.
Mange mennesker genererer også en vis selvtillid gennem deres gode udseende. At være en attraktiv mand eller kvinde kan bestemt godt give en god selvtillid.
Men hvad sker der med en selvtillid, der er baseret på udseendet, når strækmærker, appelsinhud og rynker sætter ind, for slet ikke at tale om ølmaven, bollehåndtagene og andre overflødige kilo?
Og sommetider baserer vi vores selvtillid på, hvor gode vi er på jobbet eller som næsten perfekte forældre.
Men hvad sker der så med selvsamme selvtillid, når vi mister jobbet, eller når ungerne flyver fra reden og får andre interesser end deres lidt omklamrende forældre?
Så hvis vi ensidigt identificerer os med vores status, vores udseende eller det vi er gode til, kan det med andre ord være en ustabil form for selvfølelse, fordi stort set enhver evne, færdighed eller status kan mistes igen.
Selvværdsfølelsen derimod er lidt mere solid, som jeg vil komme ind på i det næste blogindlæg.
Men vi kan efter min mening ikke komme udenom begrebet selvtillid i en personlig udviklingsproces, eller når det gælder livskvalitet generelt. Mennesker der i spiritualitetens og ydmyghedens navn ser skævt til selvtillid under påskud af, at det "bare er ego", ender ofte op med enten at blive unødvendigt overfølsomme. Eller også kommer det "fornægtede ego" til udtryk som spirituel indbildskhed og opblæsthed.
Det kræver faktisk et godt og velintegreret ego, hvis vi i psykisk forstand skal have råd til at droppe egoet. Så selvtillid er ifølge min erfaring både en forudsætning for vores personlige og spirituelle udvikling generelt og for vores livskvalitet i særdeleshed.
Inden jeg i nogle af de kommende blogindlæg giver nogle ideer til, hvordan vi igennem terapi, coaching og selvudvikling kan arbejde med vores selvtillid, vil jeg i de næste to indlæg også lige fortælle om min forståelse af selvværd og den essentielle selvfølelse.
mange kærlige hilsener
Ole Vadum Dahl
- ER vi bare selvoptagede, når vi beskæftiger os med selvudvikling?
- Er optagetheden af at finde "hjem i os selv" bare en moderne form for selvfrelse?
- Er den epoke ikke ved at være slut, hvor vi dyrker individet og vores egne egoistiske drømme og ønsker?
Det kommer sandelig an på, hvad det er for en slags selvudvikling, vi taler om.
For mig er reel selvudvikling ikke bare en form for legaliseret narcissisme.
Selvudvikling i ordets egentlige betydning er at fremelske det vi dybest set er, altså vores menneskelighed. Og det er bestemt alt andet end et ego-trip.
Når vi kommer i dybere kontakt med vores essentielle selv, vil vi opleve, at medfølelsen med og kærligheden til andre vokser. Jo mere vi er i kontakt med vores spirituelle kerne, jo mere forbundet vil vi være med andre mennesker. Det gælder ikke mindst dem vi holder af.
Det betyder også, at de positive indre forandrigner vi laver, vil kunne mærkes af vores nærmeste. Og afstanden er ingen hindring.
Her er en smuk lille beretning fra Mette Marie, en af vores coach-studerende, der fik et slående eksempel på det ovenstående efter at have deltaget i vores Selvindsigts-retreat på Drueholm her for nylig.
I forbindelse med både ID Academy's 2-årige life coach uddannelse og 4-årige psykoterapeut uddannelse deltager kursisterne i et 4-dages spirituelt selvindsigts-retreat, som virkelig skaber dybe og varige positive forandringer for deltagerne.
Og som indledning til selvindsigtsprocessen underviser jeg deltagerne i, hvordan vi kan bruge en for de fleste af os glemt fysisk "slippe-refleks" til at give slip på både følelsesmæssige spændinger og frigøre os fra fastlåste roller og ufrivillige personlighedssiders kontrol over os.
Vi laver her en meget simpel øvelse, hvor deltagerne træner slipperefleksen ved at holde en blyant frem foran sig og give slip på den flere gange. Senere får alle en stærk oplevelse af, hvordan vi kan bruge den selvsamme refleks til at sætte os fri af følelsesmæssige temaer og skabe plads og velvære i sindet.
Og nu til selve historien, som jeg modtog fra Mette Marie et par dage efter retreatet, hvor hun var vendt tilbage til sit hjem i Luxembourg.
----
Da jeg stod ud af bilen mandag eftermiddag kom min 14 årige søn - Marcus - løbende mig imøde og sagde:
"Mor, gæt hvad jeg lærte her i week enden?" - "Jeg lærte AT GIVE SLIP!" -
"Hvad mener du med at du lærte at "give slip" ? "
"Jo, sådan indvendig. Ligesom hvis man holder på en blyant og giver slip - bare indvendig!" (!!!!)
Mor Mette Marie var bare mundlam - "Jamen, hvornår og hvordan lærte du det?"
"Ved det egentlig ikke - men i løbet af week enden kom det bare til mig. Jeg opdagede at når jeg "gav slip" på spændingen omkring 1. skoledag (I Luxembourg startede skolerne d 14 Sept) - så blev der bare helt stille indeni mig og det gav mere plads. Og det er jeg rigtig glad for."
Det skal siges at Marcus er et højst følsomt gemyt og det er også derfor vi satte ham i en Steiner skole i børnehave klassen. Alligevel er jeg stadigvæk fuld af forundring over dette bevis på den kontakt der er mennesker imellem. I lærte ikke bare mig denne livsstil og attitude - men 1000 km væk sad der en teenage dreng som på et eller andet plan fik en kæmpe gave med i købet!!!
Jeg kan kun endnu engang sige mange, mange tak.
Mette Marie
----
ER det ikke bare en smuk historie?
mange kærlige hilsner
Ole Vadum Dahl
Her i vinter var jeg på en vidunderlig ferie i Thailand sammen med min skønne kæreste Terese Maria og min lige så skønne datter Ayoe på 14.
Hver gang vi havde mulighed for det, tog vi ud for at ride på elefanter, hvilket jeg bestemt kan anbefale, hvis lejligheden skulle byde sig. Det er en fantastisk oplevelse at ride ud i naturen på ryggen af dette kæmpe dyr, der har så enorme kræfter, samtidigt med at det også har en usædvanlig sensitivitet.
På en af vores ture havde vi en både sjov og tankevækkende oplevelse.
Den dag var det min datter Ayoe og mig, som sammen befandt os på ryggen af Molly, en skøn 17 år gammel hunelefant med fregner, mens Terese Maria havde fået en hel elefant for sig selv.
På et tidspunkt, hvor vi passerede en mark med køer, lavede elefantføreren, en afstikker fra den oprindelige rute, som de øvrige elefanter gik. Det bragte min datter og mig ud på et meget stejlt og temmelig spændende ridt. Vi måtte lige minde hinanden om, at elefanter har en usædvanlig god balanceevne og ikke vælter selv under meget uvejsomme forhold.
Elefantføreren vendte sig her undskyldende rundt og forklarede os, at "Molly bange for køer"! -
Vi måtte bare le kærligt af den kæmpestore elefant, der var bange for et par små køer, som stod og muede på dens vej.
Det er med elefanter som med os mennesker. Vi ved ikke altid selv, hvor mange ressourcer vi har, og hvor meget vi egentlig kan. Vores selvbillede er ikke altid i overensstemmelse med virkeligheden.
Og selvbilledet er den helt afgørende faktor, når det kommer til muligheden for at udvikle nye færdigheder og udfolde vores fulde potentiale.
Hvor meget succes tror du eksempelvis jeg ville opnå personligt eller professionelt, hvis min grundlæggende oplevelse af mig selv er, at jeg er en mindreværdig person, som ikke fortjener at få succes?
Hvor meget ville et kommunikationskursus eksempelvis hjælpe mig til at blive bedre til at kommunikere, hvis min grundlæggende selvforståelse er, at jeg er en kedelig og uinteressant person, som ingen tager alvorligt?
Eller hvor meget ville et dating-kursus hjælpe mig, hvis jeg grundlæggende oplever mig selv som grim og utiltrækkende?
Min erfaring som professionel coach og psykoterapeut gennem mere end 25 år er, at den måde jeg bevidst og især ubevidst forstår mig selv på, hhv. kan være en kraftig hjælpemotor eller en livshæmmende kæp i hjulet. Det afhænger af, om selvfølelsen er positiv eller negativ.
Derfor har de kursus- og uddannelsesforløb indenfor personlig og spirituel udvikling, coaching og psykoterapi, som vi udbyder på ID Academy, en helt særlig fokus på vores identitet. Det er selvsagt også derfor, jeg kalder min kursus og uddannelsesvirksomhed for ID Academy.
Kærlig hilsen
Personligheden er de former, vi antager, når vi i dybeste forstand glemmer, hvem vi er. .
Når vi siger "jeg" og "mig" og i det hele taget taler om vores personlighed, refererer vi typisk til vores navn, vores køn, alder, nationalitet eller mere eller mindre positive egenskaber.
For mig er det imidlertid person-lighed, altså noget, som minder om en person og ikke vores egentlige selv.
Det egentlige selv har intet navn, ingen alder, intet køn eller race. Når vi er allermest os selv, ja så ER vi bare. Oplevelsen af vores "sande identitet" er en umidelbar oplevelse af at eksistere, her, nu og i harmoni og sammenhæng med det liv, som strømmer indeni os og som omgiver os i form af andre mennesker og andet levende.
Når vi er "hjemme" i vores værenskerne i nuet, har vi adgang til al den glæde, frihed, mening og kærlighed, vi altid har drømt om. Og sikke meget vi så har at dele med hinanden, i stedet for at vi skal forsøge at fravriste andre deres udelte interesse, opmærksomhed, kærlighed og loyalitet.
Og når vi "bare" er, er der heller ikke nogen selvbilleder, noget image ud ad til, som skal forsvares, og som kan skabe kløft mellem os selv og andre.
For mig handler selvudvikling dels om at udvikle og bruge så mange sider af os selv som muligt. Og dels handler det om at opdage, hvordan vi gennem tiden er blevet identificeret med en masse roller og etiketter, som andre og vi selv har hæftet på os.
Opdager vi først rollerne, eller formerne som jeg kalder det, har vi muligheden for at bryde ud af stereotyperne og de automatiske reaktioner. Og hver gang vi bryder identifikationen med en rolle eller en forestilling om os selv, kommer vi lidt mere til stede i nuet. Vi opdager med andre ord lidt mere af, hvem vi i virkeligheden er.
Det kan godt være, at det ikke sker fra den ene dag til den anden, men langsomt og sikkert finder vi "hjem" til os selv.
Kender du mon oplevelsen af, at din lidt for flinke eller overansvarlige side tager over, og at du får sagt for meget ja og for lidt nej?
Opdager du sommetider, at du bliver uforholdsmæssigt hudløs og usikker på dig selv og måske endda føler dig en del yngre end din biologiske alder?
Forfalder du sommetider til en utilstrækkelig eller mindreværdig selvfølelse?
Løber din stolte, ambitiøse eller arbejdsnarkomaniske side af og til af med dig?
Er du til tider så meget en "forsigtig-Per", at det går ud over din livskvalitet, eller bliver du så selvkritisk, at det hæmmer dig i at folde dine talenter og potentialer ùd?
Hvis ja, er det så noget du bevidst vælger? - Nej vel! -
Det er det, jeg kalder for former. Det er person-lighed. - Og den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det.
mange kærlige hilsner
Ole
